|
|
Vintest: Bedste grillvine over 100 kr.
Vi anmelder gode vine der passer til grillmaden.
Grillmenuen spænder bredt. Vi har eftersøgt vine der passer til de mere almindelige grillretter af marineret kød med tilbehør af diverse salater og brød.
Vi bringer de bedste vine i testen af vine under 100 kr. her:
(se test af vine over 100 kr. andetsteds på siden)
El Enemigo 2022, Malbec, Mendoza, Argentina
6 stjerner
149,95 kr hos Philipson Wine
Smagsnoter: Mange fine nuancer i næsen af moden frugt og velafstemt fad. Spændstig fyldig frugt af brombær, med en flot syrebalance. Hvisd peber og mineralsk finish. En meget komplet vin. El Enemigo vinene har et virkelig højt niveau.
Juan Gill 2022, Tempranillo, silver label, Jumilla, Spanien
6 stjerner
109 kr hos Andrup Vin
Smagsnoter: Spændstig frugt af boysenbær, lidt ristede fadnoter. Grøn peber. En meget harmonisk og frugtdreven vin med en god dybde - en ganske koncentreret vin der dog stadig opleves let og elegant og endda med en fin mineralsk afslutning. Vi er begejstrede.
Anwilka 2020? Stellenbosch, Sydafrika
5 stjerner
199 kr hos AMKA
Smagsnoter: Dyb mørk frugt, krydderurt og solb?rkviste, dyb koncentreret mørk frugt. Mørk chokolade, solbærblade. En ganske potent kraftkarl der er perfekt til den fedtmarmorede bøf.
Tenuta Toina 2022, Ripasso, Valpolicella, Italien
5 stjerner
115 kr hos Vinhuset.dk
Smagsnoter: Viktoriablommer laurbær og ristet kaffe. Rund smidig lækker vin med let sødme og en fin balance af syre. Dejlig vin til grillen.
Esprit des Vestiges 2023, Chateauneuf du Pape, Frankrig
4 stjerner
299 kr hos Andrup Vin
Smagsnoter: Ristet kaffe, dyb koncentreret frugt - sultana, og let karameliserede noter. Hvid peber og vilde krydderurter. En volomniøs og potent sag der afslutter på en fin flintet note. En vin vi godt vil nyde i selskab med grillede krydderurtemarineret lammekoteletter. 4 store stjerner.
Vinene er smagt blindt og bedømt på en skala op til 6 stjerner, bedømt på pris/kvalitetsforhold. Smagningen er foretaget i april 2026. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her. Priserne er som oplyst af leverandør, og er typisk tilbuds- og eller priser betinget af køb af flere flasker (6-12). Vinene er gratis prøver fra leverandøren |
|