Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Gode forårs- og sommervine 2026
Test
Vi bringer test af Gode forårs- og sommervine 2026 her:

Selecion del Hermanito Ezspecial 2024 Ribera del Jucar, Spanien
5 stjerner
79 kr hos Rema 1000 (+Vinøen.dk)
Smagsnoter: En ganske potent og fyldig Tempranillo, Fint modne og spændstige brombær i næse og mund. God fylde, let sødmefuld frugt og en fint afstemt garvesyre. Fint præg af fad der leder tankerne hen mod en bedre Crianza. Interessant strejf af kryderrurt og grafit, let mineralsk. Alt i alt en flot afstemt vin fra et mindre kendt spansk område. Flot hvad den danske Master of Wine Jonas Tofterup præsterer her i denne priskategori. 5 store stjerner - value for money.


Trop Irrestible Mediterranee Rose 2025, Frankrig
5 stjerner
69 kr hos udvalgte COOP butikker
Smagsnoter: Skovjordbær, citrus, frisk og sprød. Let bitterhed (Camparinoter) der giver vinen lidt kant. Det her bær være en sand terrassebasker - nu venter vi bare på sommeren.


Selecion del Hermanito Bianco 2025, Vin de la Tierra de Castilla, Spanien
5 stjerner
50 kr hos Rema 1000 (+Vinøen.dk)
Smagsnoter: Aromatisk næse med pære nektarin og stenfrugt. Fyldig og spændstig frugt. Let flintede noter og en god forfriskende syre. let flintede noter. God til grillet fisk, eller på terassen med lidt saltede nødder. Usædvanlig meget vin for blot 50 kr.


Acappela Joven Tempranillo, Ribera del Duero 2024, Spanien
4 stjerner
79 kr v. 6 stk hos Vinøen.dk
Smagsnoter: Let muldede noter. Syreholdig frisk ung vin med. Frugtdreven næse af kirsebær. Dette er ikke en tung fadlagret klassisk Ribera del Duero, men serveret afkølet vil den fungere godt med grillmad - og måske endda til grillet fisk.


New Zeas Sauvignon Blanc 2025, Marlboroug, New Zealand
4 stjerner
59 kr v. 6 stk hos Vinøen.dk
Smagsnoter: Aromatisk næse, litchie og sødmefulde stikkelsbær. Let og forfriskende vin med let urtede og hyldekviste, lime og citron. Alle Sauvignon Blanc dyderne uden at være overgjort. Vinen har en let saltedhed der klæder denne læskende sag der er velegnet til lyse fisk eller blot som en godt glas læskende vin på terrassen. 4 solide stjerne for en vin i et attraktivt prisleje.


LUMA Sable de Camargue Rose Organic 2025, Frankrig
3 stjerner
75 kr. i udvalgte COOP butikker
Smagsnoter: Let næse af jordbær og ribs. En ros? der er let og ligetil, men som ogs? savner lidt kant.


Vinene er smagt blindt og bedømt på en skala op til 6 stjerner, bedømt på pris/kvalitetsforhold. Smagningen er foretaget i marts 2026. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her. Priserne er som oplyst af leverandør, og er typisk tilbudspriser. Vinene er gratis prøver fra leverandøren